Vores lækre grødboller



Der er næsten ingen grænser for, hvad vores økologiske grødblandinger kan bruges til. Måske synes dine børn slet ikke om grød? Vi har lavet en opskrift på boller, som med garanti vil blive et hit hos både store og små munde. De er både gode til morgenbordet, med smør og en lækker skive ost - men bestemt også lækre i madpakken med det pålæg som børnene foretrækker. Vi har givet bollerne et særligt tvist, ved at putte friske, hele blåbær i, men prøv evt. at putte hakket chokolade i istedet for. Det giver nogle virkelig lækre chokoladeboller, til feks. fødselsdagen.
Prøv vores lækre grød boller
Ingredienser:
2 dl grødblanding (Vi brugte "Berry Nice")
2,5 dl kogende vand
1 dl lunken vand
25 gram gær
1 æg
2 tsk solsikkeolie
250 gram hvedemel
Sådan laver du grødboller
Kogende vand røres godt sammen med grødblandingen, til man får en lækker grød uden klumper. Rør gæren ud i lunken vand, og tilsæt herefter resten af ingredienserne i grøden. Dejen bliver smidig men til den våde side. Når alle ingredienserne er rørt sammen, kan man feks røre friske blåbær i, eller hakket chokolade, hvis man er til det. Lad dejen hæve et lunt sted, i 45-60 min. Når dejen er færdighævet putter du ved hjælp af to spiseskeer, klatterne på bagepapiret, så der ialt bliver ni boller. Disse bages i en forvarmet ovn ved 200 grader i ca. 18 minutter.

Til vores grødboller har vi bl.a. brugt
Berry Nice , som er vores økologiske grødblanding med havre, dadler og skovbær, og derfor egner lige præcis denne blanding sig godt til disse boller med blåbær i.
Opskriften er lavet, så man kan bruge alle grødblandingerne. Det er bare et spørgsmål om hvilken grødblanding og smag du foretrækker. Disse boller er friske, og egner sig rigtig godt om sommeren, hvorimod de måske ville egne sig mere til vinteren hvis man vælger en grødblanding med æble og kanel, som f.eks. vores 'Sweet Dreams'


Efterlad en kommentar