Søde vafler

Søde vafler med Secret Forest

Vafler er lækre året rundt. Måske nyder du vafler med is, om sommeren. Til efteråret kan de nemt tages med i madpakken, hvis man skal med ungerne i skoven og finde flotte blade til lidt kreativ leg. Om vinteren nydes vaflerne måske med en kop varm chokolade og med lidt drysset flormelis henover. Til foråret, kan de eventuelt serveres som snack eller dessert til påskefrokosten.

Denne opskrift er nem og enkel, hvilket de fleste af vores opskrifter er. Derfor egner de sig godt tilm, at børnene er med i køkkenet. På denne måde formår I både at tlbringe tid sammen, arbejde sammen, og børnene lærer at omgåes i køkkenet. De fleste børn elsker at hjælpe til, og nogle gange er det nemmere at få dem til at spise noget de selv har været med til at lave. Rigtig god arbejdslyst.

Søde vafler med 'Secret Forest'


  • Forberedelse: 5 min
  • Bagetid: 15 min

Ingredienser


  • 50 gram 'Secret Forest' Købes her
  • 100 gram havregryn
  • 3 dl. mælk
  • 2 æg
  • 1 tsk vaniljepulver
  • Lidt smør til stegning


Vafler med topping
Privatfoto​​

Fremgangsmåde

Hvis man har en minihakker er det en god idé, at starte med at blende havregrynene fine. Herefter pisker du resten af ingredienserne i, til dejen er dejlig jævn. 


.. Hvis man ikke har en minihakker kan man tage alle ingredienser og blende med en stavblender, indtil dejen bliver jævn. 


Tænd herefter for dit vaffeljern, og tilsæt lidt smør eller kokosolie. Luk for vaffeljernet og vent til det er varmt.


Hæld dejen på jernet, og lad din vaffel bage i 5-10 minutter. 


Servér enten vaflerne varme, lune eller måske endda kolde. Top gerne dine vafler med lidt lækker frisk frugt.



Morgenmad, eftermiddagssnack eller dessert

Grunden til at vi bare elsker disse vafler, er fordi de er gode til det hele, og kan nydes af alle - store som små. Vafler er bare altid en god idé. Nogle foretrækker at spise vaflerne til morgenmad, med frisk frugt eller syltetøj. Prøv evt. at toppe en vaffel med en lille skefuld af vores babymos med æble - mums! Samtidig egner de sig også virkelig godt til madpakken, eller som en lille eftermiddagssnack. De er lækre som de er, så man behøver, efter vores mening, slet ikke at spise noget til dem. Men, hvis man rigtig skal hygge sig, og man måske serverer vaflerne som en dessert, så prøv med vaniljeis eller chokoladesovs. Det kommer du simpelthen ikke til at fortryde. Velbekomme.

Vafler med topping
Privat foto​​
Vafler med topping
Privat ​​foto
Søde vafler
Privat foto​​

Efterlad en kommentar

Denne side er beskyttet af reCaptcha, og Googles Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.


You may also like