Tryl grøden om til de lækreste klatkager

lækre klatkager med sweet dreams

Elsker jeres børn også bare at sidde med maden selv - og bruge alle sanser under måltidet? Vidste I, at vi bruger alle sanser når vi spiser med fingrene? Det har børn rigtig godt af, da det stimulerer og udvikler alle sanser og deres motoriske udvikling. De mindste kan have svært ved at styre skeen med grød, så derfor er det genialt, at vores grød nemt og enkelt kan bruges til klatkager. Klatkagerne er nemme for børnene at gribe fat i, og selv føre op til munden. De er ikke kun et hit hos de mindste - de lidt større børn vil også elske dem. Prøv evt. at anret det med lidt frugt, og en smule frugtmos.

Lad børnene være med i køkkenet. Fortæl dem f.eks. at du kan trylle deres havregrød om til små klatkager. Lad dem endelig hjæpe med at putte ingredienser i, og måske kigge med når du steger dem på panden. Dt er altid sjovt og hyggeligt for børnene hvis man kan få flettet lidt trylleri eller magi ind i konteksten. Imens i steger klatkagerne kan I f.eks. tale om andre ting i køkkenet der kan 'trylles' om til noget andet. Hvordan kartofler kan trylles til kartoffelmos, eller grødblandinger kan trylles til havregrød. Kun fantasien sætter grænser. 

Klatkager


  • Forberedelse: 10 min.
  • Stegning: 15-20 min.
  • Tid ialt: 25-30 min.

Ingredienser


  • 1 portion grød (Jeg brugte Sweet Dreams)
  • 1 spsk frugtmos 
  • 1 æg
  • 2 spsk. mel
  • 1 spsk mælk 
  • evt. lidt vaniljepulver
  • Smør til stegning
stege klatkager
Privat foto​​

Fremgangsmåde

  • Lav en portion grød (Køb evt. vores startpakke her, så kan du finde ud af hvilken grød der er din favorit)
  • Rør grød, frugtmos, mel, æg, mælk og vaniljesukker sammen til en jævn dej. 
  • Smelt lidt smør på en pande, og steg klatkagerne ved middel varme, til de er flot gyldne på begge sider.
klatkager med kiwi
Privat foto​​
klatkager med kiwi
Privat foto​​

Klatkager er en sikker vinder

Disse klatkager med Sweet Dreams er et stort hit hos både store og små munde. Trænger den lille til en afveksling fra grøden i sin rene form er klatkager det oplagte og nemme trick. Så kan grødresterne fra morgenen nemt trylles om til pandekager, såkaldte klatkager, til både børn og voksne som en snack, morgenmad eller dessert på et senere tidspunkt. 

Velbekomme til store og små

færdig portion klatkager
Privat foto​​

2 kommentare

  • Cecilie

    Tilføj lidt bagepulver og de bliver mere luftige og lækre. :)

  • Andrea

    Er det muligt at lave dem uden æg hvis barnet har allergi overfor æg?


Efterlad en kommentar

Denne side er beskyttet af reCaptcha, og Googles Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.